1 Introduktion: Ulighed i uddannelse

Et af de måske mest stabile, universelle fænomener i samfundsvidenskaberne er, at børn af lavtuddannede forældre, selv har en højere risiko for at få ingen eller kort uddannelse. Samtidig lever lavtuddannede og deres børn i større grad i fattigdom, med svær overvægt, med stress og depression, og de dør tidligere. Det er et mål for mange velfærdsstater at bryde med denne ulighed ved at give alle børn samme forudsætninger i udgangspunktet— levelling the playing field. Alligevel reproduceres denne ulighed i uddannelse generation efter generation.

I dette fag skal vi læse den nyeste forskning i hvad, der kan være årsager til denne ulighed, samt hvad effekten er af forskellige uddannelsespolitikker, som forsøger at udjævne ulighed i uddannelse. Vi skal sammen diskutere og prøve at forstå, hvordan uddannelsespolitikken kan indrettes, så det begrænser ulighed i uddannelse. Det er en problemstilling, som kræver, at vi trækker på teori og forskning fra både psykologi, uddannelsesøkonomi og offentlig forvaltning—herunder teorier om implementering og samproduktion.

Et sigte med seminaret er, at deltagerne selv bidrager med ny empirisk viden enten ved at analysere eksisterende datakilder på nye måder eller ved at indsamle nye data selv. Derfor er det et selvstændigt formål med seminaret at klæde deltagerne på til at kunne gennemføre og afrapportere kvantitative analyser. Metodiske overvejelser og diskussion af, hvordan konkrete problemstillinger kan undersøges i en opgave, vil således stå centralt i hele seminaret. Vi skal sideløbende arbejde med at anvende metoder såsom eksperimenter, regression discontinuity og fixed effects designs. En stor del af seminaret vil fokusere på, hvad der kendetegner en god opgave, og hvordan deltagerne kan omsætte ideer til gode problemstillinger og analysedesigns. Endelig vil en del af seminaret fungere som en ramme for den enkeltes opgaveskrivning med vejledning og feedback fra de øvrige deltagere.

1.1 Rammer for faget

Fra studieordningen

  • Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

    + redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
    + sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
    + selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
    + anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af den valgte problemstilling.
    + vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder.
  • Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt.

  • I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.

  • Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

  • Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

  • Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 70.000 anslag (inkl. mellemrum), inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.

1.2 Undervisningsplan

Undervisningen ligger onsdage kl. 10.15-14 som regel i bygn. 1323, lok. 118. (I uge 8 dog i bygn. 1325, lok. 140)

Undervisningsplan
Uge # Emne Metode Pensum Ekstra litteratur
5 1 Introduktion: Ulighed i uddannelse Opgaveskrivning og problemstilling Udesen, Skaarup, Petersen, & Ersbøll (2020), pp. 1-15; Landersø & Heckman (2017); Mayer (1997), pp. 1-15 (blackboard); King, Keohane, & Verba (1994), kap. 1 (tilgængelig her); Gerring (2011), pp. 37-53 (blackboard). Andrade & Thomsen (2018)
6 2 Arv og miljø, hard and soft skills Litteratursøgning og referencesystem. Introduktion til Zotero. Introduktion til Latex Cunha & Heckman (2007); Heckman & Kautz (2012); Engzell & Tropf (2019); Morris (2020); Engzell & Tropf (2020); Yeager et al. (2019); Egmont fonden (2016) Kong et al. (2018);Cotton, Hickman, List, Price, & Roy (2020);Rosholm et al. (2021);Ludeke et al. (2020)
7 Finde problemstilling Ugen bruges på at vælge tema og problemstilling. Individuel vejledning ugen efter.
8 3 Forældre, coproduction og nudging NB: bygn. 1325, lok. 140

RCT

Læs om READ i Aarhus

Parks et al. (1981); Inzlicht, Werner, Briskin, & Roberts (2021); Damgaard & Nielsen (2018); S. C. Andersen & Nielsen (2016); Angrist & Pischke (2014) Intro, kap. 1 (Bogen kan købes i PB) Jakobsen (2013); Grøver, Rydland, Gustafsson, & Snow (2020); Bergman (2019); Mayer, Kalil, Oreopoulos, & Gallegos (2018); York, Loeb, & Doss (2018); Castro et al. (2015)
9 4 Klassekammerater og peer effects Regression Sacerdote (2014); Junge (2020) Findes her: Link; Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser (2020), pp. 1-13; Angrist & Pischke (2014) kap. 2 Hoxby & Weingarth (2005); Sacerdote (2001); Bursztyn & Jensen (2015); Bursztyn & Jensen (2017); S. C. Andersen & Hjortskov (2019)
10 5 Lærere og coping Instrumentvariable Lipsky (1980), kap. 7 (e-bog findes her); Nicholson-Crotty, Grissom, Nicholson-Crotty, & Redding (2016); Olsen, Kyhse-Andersen, & Moynihan (n.d.); Baviskar, Dyssegaard, Egelund, & Montgomery (2015), pp. 1-12; Angrist & Pischke (2014) kap. 3. S. C. Andersen & Guul (2019); Keiser, Wilkins, Meier, & Holland (2002); Dee (2004)
11 6 Skoleledere og NPM Regression Discontinuity (RDD) Meier & O’Toole (2009); Taylor & Tyler (2012); S. C. Andersen et al. (2019) Angrist & Pischke (2014), kap. 4. S. C. Andersen et al. (2020); Dee & Jacob (2011); Lavy (2009); S. C. Andersen, Hvidman, Junge, & Rangvid (2020) (link til paper); Jacob (2005); Hanushek (2003)
12 7 Skoler og implementering Difference-in-differences Al-Ubaydli, List, & Suskind (2017); Banerjee et al. (2017); Lortie-Forgues & Inglis (2019); S. C. Andersen & Hvidman (2020); VIVE (2020); Angrist & Pischke (2014), kap. 5. S. Winter (1990); S. C. Winter, Mikkelsen, Skov, & Andersen (2020)
13 Dataanalyse Ugen bruges på dataanalyse
14 8 Udsatte grupper I: I skolen Meta-analyse D. Bleses et al. (2013), pp. 1-41; Dorthe Bleses, Hvidman, Munkedal, & Højen (2019), pp. 1-16; Dorthe Bleses et al. (2018); Dalsgaard, Eklund, Nielsen, & Simonsen (2021) (ligger på Blackboard); Çoğaltay & Karadağ (2015) (genbesøg Baviskar, Dyssegaard, Egelund, & Montgomery (2015)) S. C. Andersen, Humlum, & Nandrup (2016); S. C. Andersen, Beuchert, Nielsen, & Thomsen (2018)
15 9 Udsatte grupper II: Udenfor for skolen Cook et al. (2014);F. Ø. Andersen (2014), pp. 1-23; Rosholm, Nielsen, Hvidman, Gumede, & Munkedal (2020); læs også nyhed fra Ritzau McEachin, Domina, & Penner (2020)
16 10 Synopsisgennemgang
17
18 11 Opgavegennemgang
19
20 Individuel vejledning
21
22 Aflevering 4. juni
26 Bedømmelsesfrist 2. juli

Spørgsmål til Metode

  1. Hvad er en god problemstilling for en opgave?

2 Arv og miljø, hard and soft skills

Spørgsmål til arv og miljø

  1. Hvor meget kan gener forklare af ulighed i uddannelse?

  2. Hvordan betyder gener noget for børns uddannelseschancer?

  3. Hvad betyder forældres adfærd over for børn

  4. Hvordan betyder gener og miljøet i hjemmet noget forskelligt for forskellige børn?

  5. Hvilke typer af soft skills er der - og hvor lette eller svære er de at ændre?

  6. Hvilken betydning har den nyeste viden om arv og miljø, hard and soft skills for, hvordan uddannelsespolitikken må indrettes for at reducere ulighed?

Spørgsmål til Metode

  1. Læs vejledning og installer Zotero på din computer: link

  2. Læs vejledning og installer Texmaker på din computer: link

    (Mac-brugere, skal formentlig også downloade og installerer dette program, for at kunne omdanne Latex-filer til pdf-filer: http://tug.org/mactex/)

    I er velkomne til at påbegynde nedenstående opgaver - men jeg forventer ikke at I kan komme igennem hele listen (jeg vil være imponeret hvis nogen gør). Vi hjælper hinanden igennem, når vi mødes.

  3. Vælg en central artikel, som I finder relevant for jeres problemstilling. I kan evt. vælge Cunha og Heckman.

  4. For at komme på omgangshøjde med nyeste forskning: Find artikler som efterfølgende har citeret den centrale artikel.

  5. Vælg en eller flere af disse (vælg nogle der er nye og publiceret godt/citeret ofte).

  6. Læg disse artikler i jeres Zotero-database med brug af knappen i browseren (virker med Firefox og vist også Chrome, bl.a.)

  7. Gem denne Latex-opgave-skabelon på jeres computer i en selvstændig mappe: Link. Åbn filen med TexMaker, og udfyld skabelonen med jeres egne oplysninger.

  8. Eksporter jeres referencer fra Zotero til Latex (se vejledning: https://libguides.rhul.ac.uk/referencing/Zoterolatex) og gem filen (.bib) i samme mappe som tex-skabelonen.

  9. Indsæt en reference (se forklaring i tex-skabelonen).

  10. Gem en figur (pdf-fil) i samme mappe. Indsæt figuren (se forklaring i tex-skabelonen).

  11. Her kan I se et resultat: Link.

  12. Stata-do-file, som laver tabel, der kan læses af Latex. Link

  13. Ny Latex-skabelon, som også har Stata-tabel. Link

3 Forældre, coproduction og nudging

Spørgsmål til Coproduction og nudging

  1. Hvad er potentialet i samproduktion – forstået som at både lærere og forældre hjælper elever til at lære (f.eks. at læse)?
  2. Hvad er begrænsningerne/barrierne i fht. at benytte samproduktion?
  3. Inzlicht et al. (2021) diskuterer forskellige teorier om mangel på self-regulation (hvad andre kalder self-control). Damgaard og Nielsen (2018) præsenterer forskellige typer af nudges. Hvilke typer af nudges kan man forvente vil hjælpe til at overkomme forskellige former for mangel på self-regulation?
  4. Orienter jer i hvordan Aarhus Kommune bruger forældre-læseprogrammet READ: link Diskuter eksempler på at Aarhus Kommune bruger nudges for at fremme samproduktion i deres materiale om READ – og hvilke andre nudges de måske med fordel kunne anvende.
  5. Giv forslag til et survey-eksperiment, som I kunne teste på forældre (som I får kontakt til via f.eks. Facebook-grupper) og som kan teste hvordan de umiddelbart reagerer på forskellige nudges.
  6. Hvor stort eller lille er potentialet i nudging som uddannelsespolitisk redskab til at reducere ulighed – hvor er det størst og mindst?

Spørgsmål til Metode

  1. Læs afs 1 i Hans Sievertsens øvelser og download hans tre datasæt: https://hhsievertsen.github.io/applied_econ_with_r/.

  2. Lav opgaver i Stata som beskrevet i denne do-file: Link

  3. Indsæt resultaterne i Latex med brug af denne skabelon: Link

4 Klassekammerater og peer effects

Opgave til peer effects

  1. Forhandlingerne om nye elevfordelingsregler for gymnasierne er blevet udskudt pga Covid-19 (se link). Det er derfor på høje tid, at I benytter jeres ekspertise på området til at oplyse politikerne og den almene debat!

    Skriv en avis-kommentar (max en A4-side), hvor I pba Sacerdote (2014) (og gerne anden forskningslitteratur) forklarer a) hvorfor det er så svært metodisk at undersøge peer effects og b) hvad vi ved fra forskningen om peer effects – med særligt henblik på hvad der er relevant for diskussionen om fordeling af elever (med indvandrerbaggrund) mellem gymnasier.

    Send kommentaren til mig på mail senest tirsdag kl. 12.

    Formålet med denne øvelse er tosidet: Dels forstår man tit bedre et stof, når man har forklaret det til andre, som ikke har særlige faglige forudsætninger på området. Dels vil I opdage, hvordan dette prægtige BA-seminar allerede efter 4 uger sætter jer i stand til at kvalificere den offentlige debat.

Opgaver til Metode

  1. Kør denne Stata do-file (link). Forstå hvad der sker i hver linje. Det nye i denne uge starter i linje 72.

    Indsæt tabellerne (som produceres med Stata-do-file) i Latex-fil (link til Latex-skabelon) (eller i Word). Skriv en kort tekst, der forklarer, hvad man kan fortolke ud fra de modeller, der er i de to regressions-tabeller.

5 Lærere og coping

Spørgsmål til peer effects (overvej når I læser - og drøft i læsegrupper)

  1. Hvilken coping-strategier kan folkeskolelærere anvende for at håndtere politikeres, forældres, elevers og offentlighedens mange forskellige krav til undervisningen?

  2. Hvilken rolle spiller elevers etniske og religiøse baggrund for deres muligheder i skolesystemet ifølge henholdsvis Nicholson-Crotty et al. (2016) og Olsen et al. (2020) – og hvorfor?

  3. Hvem har indflydelse på, hvor mange elever med særlige behov, som bliver inkluderet i almindelige klasser i folkeskolen? Hvordan stiller forskellige aktører sig i forhold til det politiske mål om, at flere elever skal inkluderes?

Opgaver til Metode

  1. Få Stata til a producere en tabel, der ligner Tabel 5 i dette dokument (link), og indsæt din egen tabel i et dokument (entel Latex eller Word).

    HINT 1: Når du laver first-stage modellen skal du betinge på, at der ikke er missing på test-score variablen, hvis du skal have præcis samme koefficienter som i 2SLS-regressionens first stage.

    HINT 2: Brug kommandoen ivregress 2sls i Stata for at producere IV-modellen. Skriv help ivregress hvis du skal finde ud af, hvordan du får Stata til at vise first-stage, så du kan sammenligne med din egen producerede first-stage model.

    HINT 3: I alle modeller skal bruges klyngekorrigerede (clustered) standard fejl på skoleniveau (Angrist og Pischke forklarer først om det på s. 207). Det gøres ved at skrive regress (…), cluster(school_id) .

    HINT 4: Som i uge 4 kan I bruge eststo: til at gemme estimater fra regressionerne og esttab til at producere tabellen. Hvis I vil skrive tekst til hver af modellerne (kolonnerne) i tabellen kan det gøres med esttab (…), mtitles(“Navn på første model” “Navn på anden model” …)

  2. Skriv under tabellen en forklaring på, hvad tabellen viser, og hvordan sammenhængen/forholdet er mellem koefficienterne (og standard fejlene) for variablerne “letter” og “summercamp.”

  3. Skriv også hvad resultaterne viser substantielt om effekten af summercamp (i dette fiktive eksperiment).

  4. Skriv endelig et par sætninger om, hvad der kan true exclusion restriction i dette tilfælde.

  5. Send dit dokument samt den do-file, der producerede tabellen, til Simon senest tirsdag kl. 12.

6 Skoleledere og NPM

Spørgsmål til NPM (overvej når I læser - og drøft i læsegrupper)

  1. New Public Management (NPM) er en samlebetegnelse for mange typer af styringstilgange. Overvej ud fra ugens tekster:

    1. Hvilke undertyper man kan finde finde under den brede NPM-hat?

    2. Hvad er de forskellige typers effekt på elevers læring?

Opgaver til Metode

  1. Se om I kan genskabe resultaterne (tabel og figurer) i dette dokukment (link). Tex-fil, der bl.a. viser, hvordan man kan indsætte pdf-figurer (fra Stata) kan hentes her: link.

  2. Besvar spørgsmålet i kursiv nederst i dokumentet

  3. Send dokumentet (entel Latex eller Word) til Simon senest tirsdag kl. 12.

7 Skoler og implementering

Spørgsmål til implementering og opskalering

  1. Hvilke forklaringer kan der være på, at uddannelsesinterventioner ikke virker, når de skal afprøves i stor skala – hvad tror du er vigtigste forklaring(er)?

  2. Hvad ser du som de primære forklaringer på, at VIVE’s evaluering af folkeskolereformen ikke tyder på, at reformen har medført øget læring eller trivsel for eleverne?

Opgaver til Metode

  1. Ugens metodeopgaver er beskrevet i dette pdf-dokument (link). (Link til tex-fil, der generer dokumentet: link)

  2. Send besvarelse (entel Latex eller Word) til Simon senest tirsdag kl. 12.

8 Udsatte grupper I: I skolen

Spørgsmål til udsatte grupper I

Nogle børn har særlige udfordringer for at følge med i skolen på ligefod med andre elever. Det kan være sproglige, psykiske eller andre udfordringer. I denne uge ser vi på, hvordan man kan hjælpe dem, hvis de undervises i almenundervisningen sammen med andre elever (i næste uge ser vi på nogle muligheder ved at tage eleverne ud af skolen).

  1. Hvilke typer indsatser virker særlig godt og hvad kan være problemet i forhold til at undervise elever med særlige udfordringer sammen med andre elever?

  2. En forskningskortlægning har to hovedkomponenter: 1) en systematisk litteratursøgning og 2) en syntetisering af den fundne litteratur. Som det fremgår af ugens tekster, kan litteratursøgningen resulterer i et meget stort antal hits, og dermed stort arbejde med at ekskludere irrelevante studier. Overvej hvordan I til en BA-opgave kunne foretage en søgning, der resulterede i et mere overkommeligt antal hits.

  3. Bemærk hvordan D. Bleses et al. (2013) s. 36-41 foretager subgruppe-analyser både ud fra studiernes metoder og indhold. Overvej hvordan sådanne subgruppe-analyser kunne være udgangspunkt for en problemstilling i en BA-opgave baseret på meta-analyse.

Opgaver til Metode

  1. Find et datasæt fra en publiceret meta-analyse. I er velkomne til at vælge datasættet fra Lortie-Forgues & Inglis (2019) (det kan findes her: link), men det vil selvfølgelig være endnu mere spændende, hvis I kan finde et andet.

  2. Download datasættet og importer det i Stata (vi har tidligere set, hvordan man importerer Excel- eller CSV-filer).

  3. Brug Stata 16’s meta-analyse pakke, som er beskrevet her: https://www.stata.com/new-in-stata/meta-analysis/. (Hvis ikke I har Stata 16 kan I måske arbejde sammen med en som har.)

  4. Vælg selv en meta-analyse-problemstilling som I vil besvare. Inspiration kan findes i Çoğaltay & Karadağ (2015) og på Stata-hjemmesiden (se link under pkt 3.) Eksempler kan være:

    1. Er der heterogene effekter på tværs af studierne (er der sign. forskellige effekter)

    2. Er der forskelle på effekter for bestemte subgrupper?

    3. Er der tegn på publikationsbias?

  5. Send besvarelse (entel Latex eller Word) til Simon senest tirsdag (d. 6/4) kl. 12. Særligt spændende resultater vil blive delt med holdet onsdag :-)

9 Udsatte grupper II: Udenfor for skolen

Spørgsmål til udsatte grupper II

  1. Hvad ser du som de største barrierer for at forbedre de uddannelsesmæssige resultater for elever i 7.-9. klasse med faglige vanskeligheder?

  2. Hvilke typer af indsatser kan ifølge dagens tekster gavne elever i 7.-9. klasse med faglige vanskeligheder?

  3. Hvad kan årsagen være til, at dagens tekster viser meget varierende effekter af indsatser, der minder en del om hinanden (i ét tilfælde endda varierende effekter af den samme indsats)?

Opgave i stedet for Metode

  1. Forbered en 2-3 minutters præsentation for resten af holdet af en noget, I har fået ud af faget. I må gerne bruge 1-2 slides. Det kan f.eks. være

    • En øjenåbner, noget I ikke havde tænkt på før

    • Et puzzle, som I synes teksterne/forløbet ikke besvarer

    • En problemstilling som I synes er vigtig at undersøge (enten i BA-opgave, speciale, eller ph.d.)

    • Noget fra metode-sporet, som I tænker I kan bruge fremadrettet.

10 Synopsisgennemgang

11 Opgavegennemgang

12 Eksamen

13 Pensum

NB: Rapporter skulle være lette at finde ved at søge på titlen - men ellers sig til.

Al-Ubaydli, O., List, J. A., & Suskind, D. L. (2017). What Can We Learn from Experiments? Understanding the Threats to the Scalability of Experimental Results. American Economic Review, 107(5), 282–286. https://doi.org/10.1257/aer.p20171115
Andersen, F. Ø. (2014). Drenge Akademiet. Trivsel, læring og personlin udvikling for drenge på kanten 2013-2014. https://viden.sl.dk/media/5625/drengeakademiet_rapport.pdf: Dafolo.
Andersen, S. C., Andreassen, L. M., Harrtis, G. S., Hvidman, U., Kristensen, M. V., & Munkedal, S. (2019). Evaluering af skolepuljen. 1. midtvejsrapport. https://childresearch.au.dk/skole/struktur-og-rammer/evaluering-af-skolepuljen/: TrygFondens Centre for Child Research.
Andersen, S. C., Andreassen, L. M., Harrtis, G. S., Jensen, C. G., Junge, S. Y., & Munkedal, S. (2020). Evaluering af skolepuljen. 2. midtvejsrapport. https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Publikationer/Evaluering_af_Skolepuljen_-_Delrapport_2_-_August_2020.pdf: TrygFondens Centre for Child Research.
Andersen, S. C., Beuchert, L., Nielsen, H. S., & Thomsen, M. K. (2018). The Effect of Teacher’s Aides in the Classroom: Evidence from a Randomized Trial. Journal of the European Economic Association, forthcoming. https://doi.org/10.1093/jeea/jvy048
Andersen, S. C., & Guul, T. S. (2019). Reducing Minority Discrimination at the Front LineCombined Survey and Field Experimental Evidence. Journal of Public Administration Research and Theory, 29(3), 429–444. https://doi.org/10.1093/jopart/muy083
Andersen, S. C., & Hjortskov, M. (2019). The unnoticed influence of peers on educational preferences. Behavioural Public Policy, 1–24. https://doi.org/10.1017/bpp.2019.14
Andersen, S. C., Humlum, M. K., & Nandrup, A. B. (2016). Increasing instruction time in school does increase learning. Proceedings of the National Academy of Sciences, 113(27), 7481–7484. https://doi.org/10.1073/pnas.1516686113
Andersen, S. C., & Hvidman, U. (2020). Implementing Educational Interventions at Scale (Working Paper No. 2020-039). Human Capital and Economic Opportunity.
Andersen, S. C., Hvidman, U., Junge, S. Y., & Rangvid, B. S. (2020). Effects of Reward-Based School Accountability Systems [Working Paper]. TrygFondens Centre for Child Research.
Andersen, S. C., & Nielsen, H. S. (2016). Reading intervention with a growth mindset approach improves childrens skills. Proceedings of the National Academy of Sciences, 113(43), 12111–12113. https://doi.org/10.1073/pnas.1607946113
Andrade, S. B., & Thomsen, J.-P. (2018). Intergenerational Educational Mobility in Denmark and the United States. Sociological Science, 5, 93–113. https://doi.org/10.15195/v5.a5
Angrist, J. D., & Pischke, J.-S. (2014). Mastering ’Metrics: The Path from Cause to Effect. Princeton ; Oxford: Princeton University Press.
Banerjee, A., Banerji, R., Berry, J., Duflo, E., Kannan, H., Mukerji, S., … Walton, M. (2017). From Proof of Concept to Scalable Policies: Challenges and Solutions, with an Application. Journal of Economic Perspectives, 31(4), 73–102. https://doi.org/10.1257/jep.31.4.73
Baviskar, S., Dyssegaard, C. B., Egelund, N., & Montgomery, C. (2015). Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. Marts 2015. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf15/nov/151103-endelig-rapport-2015.pdf: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Bergman, P. (2019). Parent-Child Information Frictions and Human Capital Investment: Evidence from a Field Experiment. Journal of Political Economy, forthcoming.
Bleses, D., Hoejen, A., Vach, W., Jensen, J. T., Andersen, T. L., Zoffmann, K., & Andersen, M. K. (2013). Forskningskortlaegning om laeseindsatser overfor tosprogede elever. Copenhagen, Denmark: Ministry of Education. http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/131028%20Forskningskortlaegning%20om%20tosprogede%20elevers%20laesetilegnelse.ashx.
Bleses, Dorthe, Hvidman, C., Munkedal, S., & Højen, A. (2019). Elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse. TrygFonden’s Centre for Child Research, Aarhus University. https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Publikationer/Elever_med_svage_kompetencer_i_sprog_og_laeseforstaaelse_20181004.pdf.
Bleses, Dorthe, Højen, A., Dale, P. S., Justice, L. M., Dybdal, L., Piasta, S., … Haghish, E. F. (2018). Effective language and literacy instruction: Evaluating the importance of scripting and group size components. Early Childhood Research Quarterly, 42, 256–269. https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2017.10.002
Bursztyn, L., & Jensen, R. (2015). How Does Peer Pressure Affect Educational Investments? The Quarterly Journal of Economics, 130(3), 1329–1367. https://doi.org/10.1093/qje/qjv021
Bursztyn, L., & Jensen, R. (2017). Social Image and Economic Behavior in the Field: Identifying, Understanding, and Shaping Social Pressure. Annual Review of Economics, 9(1), 131–153. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-063016-103625
Castro, M., Expósito-Casas, E., López-Martín, E., Lizasoain, L., Navarro-Asencio, E., & Gaviria, J. L. (2015). Parental involvement on student academic achievement: A meta-analysis. Educational Research Review, 14, 33–46. https://doi.org/10.1016/j.edurev.2015.01.002
Cook, P. J., Dodge, K., Farkas, G., Fryer Jr, R. G., Guryan, J., Ludwig, J., … Steinberg, L. (2014). The (surprising) efficacy of academic and behavioral intervention with disadvantaged youth: Results from a randomized experiment in chicago. Retrieved from http://www.nber.org/papers/w19862
Cotton, C., Hickman, B. R., List, J. A., Price, J., & Roy, S. (2020). Productivity Versus Motivation in Adolescent Human Capital Production: Evidence from a Structurally-Motivated Field Experiment (No. w27995). National Bureau of Economic Research. https://doi.org/10.3386/w27995
Cunha, F., & Heckman, J. (2007). The technology of skill formation. American Economic Review, 97(2), 31–47. Retrieved from https://ideas.repec.org/a/aea/aecrev/v97y2007i2p31-47.html
Çoğaltay, N., & Karadağ, E. (2015). Introduction to meta-analysis. https://doi.org/10.1007/978-3-319-14908-0_2
Dalsgaard, S., Eklund, M., Nielsen, H. S., & Simonsen, M. (2021). Effects of returning from segregated to regular education.
Damgaard, M. T., & Nielsen, H. S. (2018). Nudging in education. Economics of Education Review, 64, 313–342. https://doi.org/10.1016/j.econedurev.2018.03.008
Dee, T. S. (2004). Teachers, Race, and Student Achievement in a Randomized Experiment. The Review of Economics and Statistics, 86(1), 195–210.
Dee, T. S., & Jacob, B. (2011). The impact of no Child Left Behind on student achievement. Journal of Policy Analysis and Management, 30(3), 418–446. https://doi.org/10.1002/pam.20586
Egmont fonden. (2016). En bedre start. Egmont rapporten 2016. https://doi.org/https://www.egmontfonden.dk/egmont-rapporten-2016
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. (2020). Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet.
Engzell, P., & Tropf, F. C. (2019). Heritability of education rises with intergenerational mobility. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.1912998116
Engzell, P., & Tropf, F. C. (2020). Reply to Morris: Heritability of education remains associated with social mobility. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.2017308117
Gerring, J. (2011). Social Science Methodology: A Unified Framework (Second). Cambridge: Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139022224
Grøver, V., Rydland, V., Gustafsson, J.-E., & Snow, C. E. (2020). Shared Book Reading in Preschool Supports Bilingual Children’s Second-Language Learning: A Cluster-Randomized Trial. Child Development, 91(6), 2192–2210. https://doi.org/10.1111/cdev.13348
Hanushek, E. A. (2003). The Failure of Input-based Schooling Policies*. The Economic Journal, 113(485), F64–F98. https://doi.org/10.1111/1468-0297.00099
Heckman, J. J., & Kautz, T. (2012). Hard evidence on soft skills. Labour Economics, 19(4), 451–464. https://doi.org/10.1016/j.labeco.2012.05.014
Hoxby, C. M., & Weingarth, G. (2005). Taking race out of the equation: School reassignment and the structure of peer effects.
Inzlicht, M., Werner, K. M., Briskin, J. L., & Roberts, B. W. (2021). Integrating Models of Self-Regulation. Annual Review of Psychology, 72(1), null. https://doi.org/10.1146/annurev-psych-061020-105721
Jacob, B. A. (2005). Accountability, incentives and behavior: The impact of high-stakes testing in the Chicago Public Schools. Journal of Public Economics, 89(5), 761–796. https://doi.org/10.1016/j.jpubeco.2004.08.004
Jakobsen, M. (2013). Can Government Initiatives Increase Citizen Coproduction? Results of a Randomized Field Experiment. Journal of Public Administration Research and Theory, 23(1), 27–54. https://doi.org/10.1093/jopart/mus036
Junge, S. Y. (2020). Administrative groupings and equity in public service provision.
Keiser, L. R., Wilkins, V. M., Meier, K. J., & Holland, C. A. (2002). Lipstick and Logarithms: Gender, Institutional Context, and Representative Bureaucracy. American Political Science Review, null(03), 553–564. https://doi.org/10.1017/S0003055402000321
King, G., Keohane, R. O., & Verba, S. (1994). Designing Social Inquiry: Scientific Inference in Qualitative Research. Princeton, N.J: Princeton University Press.
Kong, A., Thorleifsson, G., Frigge, M. L., Vilhjalmsson, B. J., Young, A. I., Thorgeirsson, T. E., … Stefansson, K. (2018). The nature of nurture: Effects of parental genotypes. Science, 359(6374), 424–428. https://doi.org/10.1126/science.aan6877
Landersø, R., & Heckman, J. J. (2017). The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the US. The Scandinavian Journal of Economics, 119(1), 178–230. https://doi.org/https://doi.org/10.1111/sjoe.12219
Lavy, V. (2009). Performance Pay and Teachers’ Effort, Productivity, and Grading Ethics. American Economic Review, 99(5), 1979–2011. https://doi.org/10.1257/aer.99.5.1979
Lipsky, M. (1980). Street-Level Bureaucracy: The Dilemmas of the Individual in Public Service. New York: Russell Sage Foundation.
Lortie-Forgues, H., & Inglis, M. (2019). Rigorous Large-Scale Educational RCTs are Often Uninformative: Should We Be Concerned? Educational Researcher, 158–166.
Ludeke, S. G., Gensowski, M., Junge, S. Y., Kirkpatrick, R. M., John, O. P., & Andersen, S. C. (2020). Does parental education influence child educational outcomes? A developmental analysis in a full-population sample and adoptee design. Journal of Personality and Social Psychology. https://doi.org/10.1037/pspp0000314
Mayer, S. E. (1997). What Money Can’t Buy: Family Income and Children’s Life Chances. Harvard University Press.
Mayer, S. E., Kalil, A., Oreopoulos, P., & Gallegos, S. (2018). Using Behavioral Insights to Increase Parental Engagement: The Parents and Children Together Intervention. Journal of Human Resources, 0617–8835R. https://doi.org/10.3368/jhr.54.4.0617.8835R
McEachin, A., Domina, T., & Penner, A. (2020). Heterogeneous Effects of Early Algebra across California Middle Schools. Journal of Policy Analysis and Management, 39(3), 772–800. https://doi.org/https://doi.org/10.1002/pam.22202
Meier, K. J., & O’Toole, L. (2009). The Proverbs of New Public Management: Lessons From an Evidence-Based Research Agenda. The American Review of Public Administration, 39(1), 4–22. https://doi.org/10.1177/0275074008326312
Morris, D. (2020). Too early to declare a general law of social mobility and heritability for education. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.2011334117
Nicholson-Crotty, S., Grissom, J. A., Nicholson-Crotty, J., & Redding, C. (2016). Disentangling the Causal Mechanisms of Representative Bureaucracy: Evidence From Assignment of Students to Gifted Programs. Journal of Public Administration Research and Theory, 26(4), 745–757. https://doi.org/10.1093/jopart/muw024
Olsen, A. L., Kyhse-Andersen, J. H., & Moynihan, D. (n.d.). The Unequal Distribution of Opportunity: A National Audit Study of Bureaucratic Discrimination in Primary School Access. American Journal of Political Science, n/a(n/a). https://doi.org/10.1111/ajps.12584
Parks, R. B., Baker, P. C., Kiser, L., Oakerson, R., Ostrom, E., Ostrom, V., … Wilson, R. (1981). Consumers as Coproducers of Public Services: Some Economic and Institutional Considerations. Policy Studies Journal, 9(7), 1001–1011. https://doi.org/10.1111/j.1541-0072.1981.tb01208.x
Rosholm, M., Nielsen, S. A., Hvidman, C., Gumede, K., & Munkedal, S. (2020). Effektevaluering af tre intensive læringsforløb. TrygFondens Centre for Child Research.
Rosholm, M., Paul, A., Bleses, D., Højen, A., Dale, P. S., Jensen, P., … Andersen, S. C. (2021). Are Impacts of Early Interventions in the Scandinavian Welfare State Consistent with a Heckman Curve? A Meta-Analysis. Journal of Economic Surveys, 35(1), 106–140. https://doi.org/10.1111/joes.12400
Sacerdote, B. (2001). Peer Effects with Random Assignment: Results for Dartmouth Roommates. The Quarterly Journal of Economics, 116(2), 681–704. https://doi.org/10.1162/00335530151144131
Sacerdote, B. (2014). Experimental and Quasi-Experimental Analysis of Peer Effects: Two Steps Forward? Annual Review of Economics, 6(1), 253–272. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-071813-104217
Taylor, E. S., & Tyler, J. H. (2012). The Effect of Evaluation on Teacher Performance. American Economic Review, 102(7), 3628–3651. https://doi.org/10.1257/aer.102.7.3628
Udesen, C. H., Skaarup, C., Petersen, M. N. S., & Ersbøll, A. K. (2020). Social ulighed i sundhed er stadig et stort problem i Danmark. Odense. Retrieved from https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/social-ulighed-i-sundhed-er-stadig-et-stort-problem-i-danmark
VIVE. (2020). Folkeskolereformen slår langsomt igennem. VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Winter, S. (1990). Integrating implementation research. Greenwood Press.
Winter, S. C., Mikkelsen, M. F., Skov, P. R., & Andersen, S. C. (2020). Effects of Leader Communication on Implementation Decisions [Paper Presented at the Public Administration Review Symposium Conference: Decision-Making in Public Organizations. The Continued Relevance of “Administrative Behavior”].
Yeager, D. S., Hanselman, P., Walton, G. M., Murray, J. S., Crosnoe, R., Muller, C., … Dweck, C. S. (2019). A national experiment reveals where a growth mindset improves achievement. Nature, 573(7774), 364–369. https://doi.org/10.1038/s41586-019-1466-y
York, B. N., Loeb, S., & Doss, C. (2018). One Step at a Time: The Effects of an Early Literacy Text Messaging Program for Parents of Preschoolers. Journal of Human Resources, 0517–8756R. https://doi.org/10.3368/jhr.54.3.0517-8756R