BA-seminar Ulighed i uddannelse 2023

1 Introduktion: Ulighed i uddannelse

Et af de måske mest stabile, universelle fænomener i samfundsvidenskaberne er, at børn af lavtuddannede forældre, selv har en højere risiko for at få ingen eller kort uddannelse. Samtidig lever lavtuddannede og deres børn i større grad i fattigdom, med svær overvægt, med stress og depression, og de dør tidligere. Det er et mål for mange velfærdsstater at bryde med denne ulighed ved at give alle børn samme forudsætninger i udgangspunktet— levelling the playing field. Alligevel reproduceres denne ulighed i uddannelse generation efter generation.

I dette fag skal vi læse den nyeste forskning i hvad, der kan være årsager til denne ulighed, samt hvad effekten er af forskellige uddannelsespolitikker, som forsøger at udjævne ulighed i uddannelse. Vi skal sammen diskutere og prøve at forstå, hvordan uddannelsespolitikken kan indrettes, så det begrænser ulighed i uddannelse. Det er en problemstilling, som kræver, at vi trækker på teori og forskning fra både psykologi, uddannelsesøkonomi og offentlig forvaltning—herunder teorier om implementering og samproduktion.

Et sigte med seminaret er, at deltagerne selv bidrager med ny empirisk viden enten ved at analysere eksisterende datakilder på nye måder eller ved at indsamle nye data selv. Derfor er det et selvstændigt formål med seminaret at klæde deltagerne på til at kunne gennemføre og afrapportere kvantitative analyser. Metodiske overvejelser og diskussion af, hvordan konkrete problemstillinger kan undersøges i en opgave, vil således stå centralt i hele seminaret. Vi skal sideløbende arbejde med at anvende metoder såsom eksperimenter, regression discontinuity og fixed effects designs. En stor del af seminaret vil fokusere på, hvad der kendetegner en god opgave, og hvordan deltagerne kan omsætte ideer til gode problemstillinger og analysedesigns. Endelig vil en del af seminaret fungere som en ramme for den enkeltes opgaveskrivning med vejledning - og feedback fra de øvrige deltagere.

1.1 Rammer for faget

Fra studieordningen

• Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  + redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  + sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  + selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  + anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af den valgte problemstilling.
  + vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder.

• Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt.

• I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.

• Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

• Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

• Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 70.000 anslag (inkl. mellemrum), inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.

1.2 Undervisningsplan

Undervisningen ligger mandage kl. 8.15-12 i bygn. 1325, lok. 220.

Undervisningsplan

Uge	#	Emne	Metode	Pensum	Ekstra litteratur
5	1	Introduktion: Ulighed i uddannelse	Opgaveskrivning og problemstilling	Udesen, Skaarup, Petersen, & Ersbøll (2020), pp. 1-15; Landersø & Heckman (2017); Mayer (1997), pp. 1-15 (Brightspace); King, Keohane, & Verba (1994), kap. 1 (tilgængelig her); S. C. Andersen & Serritzlew (2022) (Brightspace).	Andrade & Thomsen (2018)
6	2	Arv og miljø, hard and soft skills	Litteratursøgning og referencesystem. Introduktion til Zotero. Introduktion til Latex	Rosholm et al. (2021); Mogstad & Torsvik (2021); Engzell & Tropf (2019); Morris (2020); Engzell & Tropf (2020); Yeager et al. (2019); Egmont fonden (2016)	Kong et al. (2018); Cunha & Heckman (2007a); Heckman & Kautz (2012); Det Økonomiske Råd (2021)
7		Finde problemstilling		Ugen bruges på at vælge tema og problemstilling. Individuel vejledning ugen efter.
8	3	Forældre, coproduction og nudging	RCT Læs om READ i Aarhus	Parks et al. (1981); Inzlicht, Werner, Briskin, & Roberts (2021); Damgaard & Nielsen (2018); S. C. Andersen & Nielsen (2016); Angrist & Pischke (2014) Intro, kap. 1 (Bogen kan købes i Stakbogladen)	Jakobsen (2013); Grøver, Rydland, Gustafsson, & Snow (2020); Bergman (2019); Mayer, Kalil, Oreopoulos, & Gallegos (2018); York, Loeb, & Doss (2018); Castro et al. (2015)
9	4	Klassekammerater og peer effects	Regression	Sacerdote (2014); Junge (2021); Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser (2020), pp. 1-13; Angrist & Pischke (2014) kap. 2	Hoxby & Weingarth (2005); Sacerdote (2001); Bursztyn & Jensen (2015); Bursztyn & Jensen (2017); S. C. Andersen & Hjortskov (2019)
10	5	Lærere og coping	Instrumentvariable	Lipsky (1980), kap. 7 (e-bog findes her); Nicholson-Crotty, Grissom, Nicholson-Crotty, & Redding (2016); Olsen, Kyhse-Andersen, & Moynihan (n.d.); Baviskar, Dyssegaard, Egelund, & Montgomery (2015), pp. 1-12; Angrist & Pischke (2014) kap. 3.	S. C. Andersen & Guul (2019); Keiser, Wilkins, Meier, & Holland (2002); Dee (2004)
11	6	Skoleledere og NPM	Regression Discontinuity (RDD)	Meier & O’Toole (2009); Taylor & Tyler (2012); S. C. Andersen et al. (2019) Angrist & Pischke (2014), kap. 4.	S. C. Andersen, Andreassen, et al. (2020); Dee & Jacob (2011); Lavy (2009); S. C. Andersen, Hvidman, Junge, & Rangvid (2020) (link til paper); Jacob (2005); Hanushek (2003)
12	7	Skoler og implementering	Difference-in-differences	Al-Ubaydli, List, & Suskind (2017); Banerjee et al. (2017); Lortie-Forgues & Inglis (2019); S. C. Andersen & Hvidman (2020); VIVE (2020); Angrist & Pischke (2014), kap. 5.	S. Winter (1990); S. C. Winter, Mikkelsen, Skov, & Andersen (2020)
13	8	Udsatte grupper I: I skolen	Meta-analyse	D. Bleses et al. (2013), pp. 1-41; Dorthe Bleses, Hvidman, Munkedal, & Højen (2019), pp. 1-16; Dorthe Bleses et al. (2018); Dalsgaard, Eklund, Nielsen, & Simonsen (2021) (ligger på Brightspace); Çoğaltay & Karadağ (2015) (genbesøg Baviskar et al. (2015))	S. C. Andersen, Humlum, & Nandrup (2016); S. C. Andersen, Beuchert, Nielsen, & Thomsen (2018); Quintana (2015); Siddaway, Wood, & Hedges (2019)
14
15	9	Udsatte grupper II: Udenfor for skolen		Cook et al. (2014);F. Ø. Andersen (2014), pp. 1-23; Rosholm, Nielsen, Hvidman, Gumede, & Munkedal (2020); læs også nyhed fra Ritzau	McEachin, Domina, & Penner (2020)
16	10	Synopsisgennemgang	NB: Fredag d. 21. april kl 11.15-15.00 i 1327-026
17
18
19	11	Opgavegennemgang
20
21		Individuel vejledning
22
23				Aflevering ca. 5. juni
26				Bedømmelsesfrist ca. 3. juli

Spørgsmål til Metode

1. Hvad er en god problemstilling for en opgave?

2 Arv og miljø, hard and soft skills

Spørgsmål til arv og miljø

1. Hvor meget kan gener forklare af ulighed i uddannelse?

2. Hvordan betyder gener noget for børns uddannelseschancer?

3. Hvad betyder forældres adfærd over for børn

4. Hvordan betyder gener og miljøet i hjemmet noget forskelligt for forskellige børn?

5. Hvilke typer af soft skills er der - og hvor lette eller svære er de at ændre?

6. Hvilken betydning har den nyeste viden om arv og miljø, hard and soft skills for, hvordan uddannelsespolitikken må indrettes for at reducere ulighed?

Spørgsmål til Metode

1. Læs vejledning og installer Zotero på din computer: link

2. Læs vejledning til Latex: link

   og opret konto på https://da.overleaf.com/

   I er velkomne til at påbegynde nedenstående opgaver - men jeg forventer ikke at I kan komme igennem hele listen (jeg vil være imponeret hvis nogen gør). Vi hjælper hinanden igennem, når vi mødes.

3. Vælg en central artikel, som I finder relevant for jeres problemstilling. I kan evt. vælge Cunha & Heckman (2007b).

4. For at komme på omgangshøjde med nyeste forskning: Find artikler som efterfølgende har citeret den centrale artikel. Brug scholar.google.dk eller Web of Science.

5. Vælg en eller flere af disse (vælg nogle der er nye og publiceret godt/citeret ofte).

6. Læg disse artikler i jeres Zotero-database med brug af knappen i browseren (virker med Firefox, Chrome m.fl.)

7. I Overleaf: Tryk på den grønne knap “Nyt Projekt”. Vælg “Tomt Projekt”, og giv det et navn (f.eks. BA_Ulighed_i_uddannelse).

8. Kopier teksten fra denne Latex-opgave-skabelon på jeres computer: Link. Indsæt teksten i jeres Overleaf fil (filen hedder main.tex), og udfyld skabelonen med jeres egne oplysninger. (Gen-)kompiler filen med den grønne knap øverst i midten.

9. I Overleaf: Opret en ny fil som henter jeres referencer fra Zotero: Vælg ny fil (det lille A4-ikon i øverste venstre hjørne), vælg “From Zotero” kald filen bibliography.bib.

10. Indsæt en reference (se forklaring i tex-skabelonen).

11. Upload en figur (pdf-fil) til Overleaf (ikonet med pil op i øverste venstre hjørne. Indsæt figuren (se forklaring i tex-skabelonen).

12. Her kan I se et resultat: Link.

13. Stata-do-file, som laver tabel, der kan læses af Latex. Link

14. Ny Latex-skabelon, som også har Stata-tabel. Link

3 Forældre, coproduction og nudging

Spørgsmål til Coproduction og nudging

1. Hvad er potentialet i samproduktion – forstået som at både lærere og forældre hjælper elever til at lære (f.eks. at læse)?
2. Hvad er begrænsningerne/barrierne i fht. at benytte samproduktion?
3. Inzlicht et al. (2021) diskuterer forskellige teorier om mangel på self-regulation (hvad andre kalder self-control). Damgaard og Nielsen (2018) præsenterer forskellige typer af nudges. Hvilke typer af nudges kan man forvente vil hjælpe til at overkomme forskellige former for mangel på self-regulation?
4. Orienter jer i hvordan Aarhus Kommune bruger forældre-læseprogrammet READ: link Diskuter eksempler på at Aarhus Kommune bruger nudges for at fremme samproduktion i deres materiale om READ – og hvilke andre nudges de måske med fordel kunne anvende.
5. Giv forslag til et survey-eksperiment, som I kunne teste på forældre (som I får kontakt til via f.eks. Facebook-grupper) og som kan teste hvordan de umiddelbart reagerer på forskellige nudges.
6. Hvor stort eller lille er potentialet i nudging som uddannelsespolitisk redskab til at reducere ulighed – hvor er det størst og mindst?

Spørgsmål til Metode

1. Læs afs 1 i Hans Sievertsens øvelser og download hans tre datasæt: https://hhsievertsen.github.io/applied_econ_with_r/.

2. Lav opgaver i Stata som beskrevet i denne do-file: Link

3. Indsæt resultaterne i Latex med brug af denne skabelon: Link

4 Klassekammerater og peer effects

Opgave til peer effects

1. Aftalen om elevfordelingsregler for gymnasierne fra juni 2021 (se link) er blevet tilbagerullet i det nye regeringsgrundlag (se evt. s. 22 i Regeringsgrundlaget. Det er derfor på høje tid, at I benytter jeres ekspertise på området til at oplyse politikerne og den almene debat!

   Skriv en avis-kommentar (max en A4-side), hvor I pba Sacerdote (2014) (og gerne anden forskningslitteratur) forklarer a) hvorfor det er så svært metodisk at undersøge peer effects og b) hvad vi ved fra forskningen om peer effects – med særligt henblik på hvad der er relevant for diskussionen om fordeling af elever (med indvandrerbaggrund) mellem gymnasier.

   Formålet med denne øvelse er tosidet: Dels forstår man tit bedre et stof, når man har forklaret det til andre, som ikke har særlige faglige forudsætninger på området. Dels vil I opdage, hvordan dette prægtige BA-seminar allerede efter 4 uger sætter jer i stand til at kvalificere den offentlige debat.

Opgaver til Metode

1. Kør denne Stata do-file (link). Forstå hvad der sker i hver linje. Det nye i denne uge starter i linje 72.

   Indsæt tabellerne (som produceres med Stata-do-file) i Latex-fil (link til Latex-skabelon) (eller i Word). Skriv en kort tekst, der forklarer, hvad man kan fortolke ud fra de modeller, der er i de to regressions-tabeller.

   Både kommentaren til peer effects, do-fil og besvarelse af opgave i metode bedes læsegrupperne sende til mig senest fredag kl. 10.

5 Lærere og coping

Spørgsmål til peer effects (overvej når I læser - og drøft i læsegrupper)

1. Hvilken coping-strategier kan folkeskolelærere anvende for at håndtere politikeres, forældres, elevers og offentlighedens mange forskellige krav til undervisningen?

2. Hvilken rolle spiller elevers etniske og religiøse baggrund for deres muligheder i skolesystemet ifølge henholdsvis Nicholson-Crotty et al. (2016) og Olsen et al. (2020) – og hvorfor?

3. Hvem har indflydelse på, hvor mange elever med særlige behov, som bliver inkluderet i almindelige klasser i folkeskolen? Hvordan stiller forskellige aktører sig i forhold til det politiske mål om, at flere elever skal inkluderes?

Opgaver til Metode

1. Få Stata til a producere en tabel, der ligner Tabel på slide #11 i denne præsentation (link), og indsæt jeres egen tabel i en præsentation (i Latex kaldet en “beamer”). I kan bruge skabelonen i dette (link).

   HINT 1: Når du laver first-stage modellen skal du betinge på, at der ikke er missing på test-score variablen, hvis du skal have præcis samme koefficienter som i 2SLS-regressionens first stage.

   HINT 2: Brug kommandoen ivregress 2sls i Stata for at producere IV-modellen. Skriv help ivregress hvis du skal finde ud af, hvordan du får Stata til at vise first-stage, så du kan sammenligne med din egen producerede first-stage model.

   HINT 3: I alle modeller skal bruges klyngekorrigerede (clustered) standard fejl på skoleniveau (Angrist og Pischke forklarer først om det på s. 207). Det gøres ved at skrive regress (…), cluster(school_id) .

   HINT 4: Som i uge 4 kan I bruge eststo: til at gemme estimater fra regressionerne og esttab til at producere tabellen. Hvis I vil skrive tekst til hver af modellerne (kolonnerne) i tabellen kan det gøres med esttab (…), mtitles(“Navn på første model” “Navn på anden model” …)

2. Skriv på en ny slide en forklaring på, hvad tabellen viser, og hvordan sammenhængen/forholdet er mellem koefficienterne (og standard fejlene) for variablerne “letter” og “summercamp”.

3. Skriv også hvad resultaterne viser substantielt om effekten af summercamp (i dette fiktive eksperiment).

4. Skriv endelig et par sætninger om, hvad der kan true exclusion restriction i dette tilfælde.

5. Send dit dokument samt den do-file, der producerede tabellen, til Simon senest fredag kl. 10.

6 Skoleledere og NPM

Spørgsmål til NPM (overvej når I læser - og drøft i læsegrupper)

1. New Public Management (NPM) er en samlebetegnelse for mange typer af styringstilgange. Overvej ud fra ugens tekster:

   1. Hvilke undertyper man kan finde finde under den brede NPM-hat?

   2. Hvad er de forskellige typers effekt på elevers læring?

Opgaver til Metode

1. Se om I kan genskabe resultaterne (tabel og figurer) i dette dokukment (link). Tex-fil, der bl.a. viser, hvordan man kan indsætte pdf-figurer (fra Stata) kan hentes her: link.

2. Besvar spørgsmålet i kursiv nederst i dokumentet

3. Send dokumentet (entel Latex eller Word) til Simon senest fredag kl. 10.

7 Skoler og implementering

Spørgsmål til implementering og opskalering

1. Hvilke forklaringer kan der være på, at uddannelsesinterventioner ikke virker, når de skal afprøves i stor skala – hvad tror du er vigtigste forklaring(er)?

2. Hvad ser du som de primære forklaringer på, at VIVE’s evaluering af folkeskolereformen ikke tyder på, at reformen har medført øget læring eller trivsel for eleverne?

Opgaver til Metode

1. Ugens metodeopgaver er beskrevet i dette pdf-dokument (link). (Link til tex-fil, der generer dokumentet: link)

2. Send besvarelse (entel Latex eller Word) til Simon senest fredag kl. 10.

8 Udsatte grupper I: I skolen

Spørgsmål til udsatte grupper I

Nogle børn har særlige udfordringer for at følge med i skolen på ligefod med andre elever. Det kan være sproglige, psykiske eller andre udfordringer. I denne uge ser vi på, hvordan man kan hjælpe dem, hvis de undervises i almenundervisningen sammen med andre elever (i næste uge ser vi på nogle muligheder ved at tage eleverne ud af skolen).

1. Hvilke typer indsatser virker særlig godt og hvad kan være problemet i forhold til at undervise elever med særlige udfordringer sammen med andre elever?

2. En forskningskortlægning har to hovedkomponenter: 1) en systematisk litteratursøgning og 2) en syntetisering af den fundne litteratur. Som det fremgår af ugens tekster, kan litteratursøgningen resulterer i et meget stort antal hits, og dermed stort arbejde med at ekskludere irrelevante studier. Overvej hvordan I til en BA-opgave kunne foretage en søgning, der resulterede i et mere overkommeligt antal hits.

3. Bemærk hvordan D. Bleses et al. (2013) s. 36-41 foretager subgruppe-analyser både ud fra studiernes metoder og indhold. Overvej hvordan sådanne subgruppe-analyser kunne være udgangspunkt for en problemstilling i en BA-opgave baseret på meta-analyse.

Opgaver til Metode

1. Find et datasæt fra en publiceret meta-analyse. I er velkomne til at vælge datasættet fra Lortie-Forgues & Inglis (2019) (det kan findes her: link), men det vil selvfølgelig være endnu mere spændende, hvis I kan finde et andet.

2. Download datasættet og importer det i Stata (vi har tidligere set, hvordan man importerer Excel- eller CSV-filer).

3. Brug Stata 16’s meta-analyse pakke, som er beskrevet her: https://www.stata.com/features/overview/meta-analysis/. (Hvis ikke I har Stata 16 kan I måske arbejde sammen med en som har.)

4. Vælg selv en meta-analyse-problemstilling som I vil besvare. Inspiration kan findes i Çoğaltay & Karadağ (2015) og på Stata-hjemmesiden (se link under pkt 3.) Eksempler kan være:

   1. Er der heterogene effekter på tværs af studierne (er der sign. forskellige effekter)

   2. Er der forskelle på effekter for bestemte subgrupper?

   3. Er der tegn på publikationsbias?

5. Send besvarelse (entel Latex eller Word) til Simon senest fredag kl. 10. Særligt spændende resultater vil blive delt med holdet mandag :-)

9 Udsatte grupper II: Udenfor for skolen

Spørgsmål til udsatte grupper II

1. Hvad ser du som de største barrierer for at forbedre de uddannelsesmæssige resultater for elever i 7.-9. klasse med faglige vanskeligheder?

2. Hvilke typer af indsatser kan ifølge dagens tekster gavne elever i 7.-9. klasse med faglige vanskeligheder?

3. Hvad kan årsagen være til, at dagens tekster viser meget varierende effekter af indsatser, der minder en del om hinanden (i ét tilfælde endda varierende effekter af den samme indsats)?

Opgave i stedet for Metode

1. Forbered en 2-3 minutters præsentation for resten af holdet af en noget, I har fået ud af faget. I må gerne bruge 1-2 slides. Det kan f.eks. være

   • En øjenåbner, noget I ikke havde tænkt på før

   • Et puzzle, som I synes teksterne/forløbet ikke besvarer

   • En problemstilling som I synes er vigtig at undersøge (enten i BA-opgave, speciale, eller ph.d.)

   • Noget fra metode-sporet, som I tænker I kan bruge fremadrettet.

10 Synopsisgennemgang

11 Opgavegennemgang

12 Eksamen

13 Pensum og supplerende litteratur

NB: Rapporter skulle være lette at finde ved at søge på titlen - men ellers sig til.

Al-Ubaydli, O., List, J. A., & Suskind, D. L. (2017). What Can We Learn from Experiments? Understanding the Threats to the Scalability of Experimental Results. American Economic Review, 107(5), 282–286. https://doi.org/10.1257/aer.p20171115

Andersen, F. Ø. (2014). Drenge Akademiet. Trivsel, læring og personlin udvikling for drenge på kanten 2013-2014. https://viden.sl.dk/media/5625/drengeakademiet_rapport.pdf: Dafolo.

Andersen, S. C., Andreassen, L. M., Harrtis, G. S., Hvidman, U., Kristensen, M. V., & Munkedal, S. (2019). Evaluering af skolepuljen. 1. midtvejsrapport. https://childresearch.au.dk/skole/struktur-og-rammer/evaluering-af-skolepuljen/: TrygFondens Centre for Child Research.

Andersen, S. C., Andreassen, L. M., Harrtis, G. S., Jensen, C. G., Junge, S. Y., & Munkedal, S. (2020). Evaluering af skolepuljen. 2. midtvejsrapport. https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Publikationer/Evaluering_af_Skolepuljen_-_Delrapport_2_-_August_2020.pdf: TrygFondens Centre for Child Research.

Andersen, S. C., Beuchert, L., Nielsen, H. S., & Thomsen, M. K. (2018). The Effect of Teacher’s Aides in the Classroom: Evidence from a Randomized Trial. Journal of the European Economic Association, forthcoming. https://doi.org/10.1093/jeea/jvy048

Andersen, S. C., & Guul, T. S. (2019). Reducing Minority Discrimination at the Front Line and Field Experimental Evidence. Journal of Public Administration Research and Theory, 29(3), 429–444. https://doi.org/10.1093/jopart/muy083

Andersen, S. C., & Hjortskov, M. (2019). The unnoticed influence of peers on educational preferences. Behavioural Public Policy, 1–24. https://doi.org/10.1017/bpp.2019.14

Andersen, S. C., Humlum, M. K., & Nandrup, A. B. (2016). Increasing instruction time in school does increase learning. Proceedings of the National Academy of Sciences, 113(27), 7481–7484. https://doi.org/10.1073/pnas.1516686113

Andersen, S. C., & Hvidman, U. (2020). Implementing Educational Interventions at Scale (Working {{Paper}} No. 2020-039). Human Capital and Economic Opportunity.

Andersen, S. C., Hvidman, U., Junge, S. Y., & Rangvid, B. S. (2020). Effects of Reward-Based School Accountability Systems [Working {{Paper}}]. TrygFondens Centre for Child Research.

Andersen, S. C., & Nielsen, H. S. (2016). Reading intervention with a growth mindset approach improves children’s skills. Proceedings of the National Academy of Sciences, 113(43), 12111–12113. https://doi.org/10.1073/pnas.1607946113

Andersen, S. C., & Serritzlew, S. (2022). Eksperimenter: Faldgruber og løsninger [Working Paper]. Institut for Statskundskab.

Andrade, S. B., & Thomsen, J.-P. (2018). Intergenerational Educational Mobility in Denmark and the United States. Sociological Science, 5, 93–113. https://doi.org/10.15195/v5.a5

Angrist, J. D., & Pischke, J.-S. (2014). Mastering ’Metrics: The Path from Cause to Effect. Princeton ; Oxford: Princeton University Press.

Banerjee, A., Banerji, R., Berry, J., Duflo, E., Kannan, H., Mukerji, S., … Walton, M. (2017). From Proof of Concept to Scalable Policies: Challenges and Solutions, with an Application. Journal of Economic Perspectives, 31(4), 73–102. https://doi.org/10.1257/jep.31.4.73

Baviskar, S., Dyssegaard, C. B., Egelund, N., & Montgomery, C. (2015). Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. Marts 2015. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf15/nov/151103-endelig-rapport-2015.pdf: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Bergman, P. (2019). Parent-Child Information Frictions and Human Capital Investment: Evidence from a Field Experiment. Journal of Political Economy, forthcoming.

Bleses, D., Hoejen, A., Vach, W., Jensen, J. T., Andersen, T. L., Zoffmann, K., & Andersen, M. K. (2013). Forskningskortlaegning om laeseindsatser overfor tosprogede elever. Copenhagen, Denmark: Ministry of Education. http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/131028%20Forskningskortlaegning%20om%20tosprogede%20elevers%20laesetilegnelse.ashx.

Bleses, Dorthe, Højen, A., Dale, P. S., Justice, L. M., Dybdal, L., Piasta, S., … Haghish, E. F. (2018). Effective language and literacy instruction: Evaluating the importance of scripting and group size components. Early Childhood Research Quarterly, 42, 256–269. https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2017.10.002

Bleses, Dorthe, Hvidman, C., Munkedal, S., & Højen, A. (2019). Elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse. TrygFonden’s Centre for Child Research, Aarhus University. https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Publikationer/Elever_med_svage_kompetencer_i_sprog_og_laeseforstaaelse_20181004.pdf.

Bursztyn, L., & Jensen, R. (2015). How Does Peer Pressure Affect Educational Investments? The Quarterly Journal of Economics, 130(3), 1329–1367. https://doi.org/10.1093/qje/qjv021

Bursztyn, L., & Jensen, R. (2017). Social Image and Economic Behavior in the Field: Identifying, Understanding, and Shaping Social Pressure. Annual Review of Economics, 9(1), 131–153. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-063016-103625

Castro, M., Expósito-Casas, E., López-Martín, E., Lizasoain, L., Navarro-Asencio, E., & Gaviria, J. L. (2015). Parental involvement on student academic achievement: A meta-analysis. Educational Research Review, 14, 33–46. https://doi.org/10.1016/j.edurev.2015.01.002

Çoğaltay, N., & Karadağ, E. (2015). Introduction to meta-analysis. https://doi.org/10.1007/978-3-319-14908-0_2

Cook, P. J., Dodge, K., Farkas, G., Fryer Jr, R. G., Guryan, J., Ludwig, J., … Steinberg, L. (2014). The (surprising) efficacy of academic and behavioral intervention with disadvantaged youth: Results from a randomized experiment in chicago. Retrieved from http://www.nber.org/papers/w19862

Cunha, F., & Heckman, J. (2007a). The technology of skill formation. American Economic Review, 97(2), 31–47. Retrieved from https://ideas.repec.org/a/aea/aecrev/v97y2007i2p31-47.html

Cunha, F., & Heckman, J. (2007b). The Technology of Skill Formation. American Economic Review, 97(2), 31–47.

Dalsgaard, S., Eklund, M., Nielsen, H. S., & Simonsen, M. (2021). Effects of returning from segregated to regular education.

Damgaard, M. T., & Nielsen, H. S. (2018). Nudging in education. Economics of Education Review, 64, 313–342. https://doi.org/10.1016/j.econedurev.2018.03.008

Dee, T. S. (2004). Teachers, Race, and Student Achievement in a Randomized Experiment. The Review of Economics and Statistics, 86(1), 195–210.

Dee, T. S., & Jacob, B. (2011). The impact of no Child Left Behind on student achievement. Journal of Policy Analysis and Management, 30(3), 418–446. https://doi.org/10.1002/pam.20586

Det Økonomiske Råd. (2021). Dansk Økonomi, forår 2021, kapitel IV Tidlig indsats. København: Det Økonomiske Råd.

Egmont fonden. (2016). En bedre start. Egmont rapporten 2016. https://doi.org/https://www.egmontfonden.dk/egmont-rapporten-2016

Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. (2020). Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet.

Engzell, P., & Tropf, F. C. (2019). Heritability of education rises with intergenerational mobility. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.1912998116

Engzell, P., & Tropf, F. C. (2020). Reply to Morris: Heritability of education remains associated with social mobility. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.2017308117

Grøver, V., Rydland, V., Gustafsson, J.-E., & Snow, C. E. (2020). Shared Book Reading in Preschool Supports Bilingual Children’s Second-Language Learning: A Cluster-Randomized Trial. Child Development, 91(6), 2192–2210. https://doi.org/10.1111/cdev.13348

Hanushek, E. A. (2003). The Failure of Input-based Schooling Policies*. The Economic Journal, 113(485), F64–F98. https://doi.org/10.1111/1468-0297.00099

Heckman, J. J., & Kautz, T. (2012). Hard evidence on soft skills. Labour Economics, 19(4), 451–464. https://doi.org/10.1016/j.labeco.2012.05.014

Hoxby, C. M., & Weingarth, G. (2005). Taking race out of the equation: School reassignment and the structure of peer effects.

Inzlicht, M., Werner, K. M., Briskin, J. L., & Roberts, B. W. (2021). Integrating Models of Self-Regulation. Annual Review of Psychology, 72(1), null. https://doi.org/10.1146/annurev-psych-061020-105721

Jacob, B. A. (2005). Accountability, incentives and behavior: The impact of high-stakes testing in the Chicago Public Schools. Journal of Public Economics, 89(5), 761–796. https://doi.org/10.1016/j.jpubeco.2004.08.004

Jakobsen, M. (2013). Can Government Initiatives Increase Citizen Coproduction? Results of a Randomized Field Experiment. Journal of Public Administration Research and Theory, 23(1), 27–54. https://doi.org/10.1093/jopart/mus036

Junge, S. Y. (2021). Administrative groupings and equity in public service provision. Journal of Public Administration Research and Theory, 1–17. https://doi.org/10.1093/jopart/muab031

Keiser, L. R., Wilkins, V. M., Meier, K. J., & Holland, C. A. (2002). Lipstick and Logarithms: Gender, Institutional Context, and Representative Bureaucracy. American Political Science Review, null(03), 553–564. https://doi.org/10.1017/S0003055402000321

King, G., Keohane, R. O., & Verba, S. (1994). Designing Social Inquiry: Scientific Inference in Qualitative Research. Princeton, N.J: Princeton University Press.

Kong, A., Thorleifsson, G., Frigge, M. L., Vilhjalmsson, B. J., Young, A. I., Thorgeirsson, T. E., … Stefansson, K. (2018). The nature of nurture: Effects of parental genotypes. Science, 359(6374), 424–428. https://doi.org/10.1126/science.aan6877

Landersø, R., & Heckman, J. J. (2017). The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the US. The Scandinavian Journal of Economics, 119(1), 178–230. https://doi.org/https://doi.org/10.1111/sjoe.12219

Lavy, V. (2009). Performance Pay and Teachers’ Effort, Productivity, and Grading Ethics. American Economic Review, 99(5), 1979–2011. https://doi.org/10.1257/aer.99.5.1979

Lipsky, M. (1980). Street-Level Bureaucracy: The Dilemmas of the Individual in Public Service. New York: Russell Sage Foundation.

Lortie-Forgues, H., & Inglis, M. (2019). Rigorous Large-Scale Educational RCTs are Often Uninformative: Should We Be Concerned? Educational Researcher, 158–166.

Mayer, S. E. (1997). What Money Can’t Buy: Family Income and Children’s Life Chances. Harvard University Press.

Mayer, S. E., Kalil, A., Oreopoulos, P., & Gallegos, S. (2018). Using Behavioral Insights to Increase Parental Engagement: The Parents and Children Together Intervention. Journal of Human Resources, 0617–8835R. https://doi.org/10.3368/jhr.54.4.0617.8835R

McEachin, A., Domina, T., & Penner, A. (2020). Heterogeneous Effects of Early Algebra across California Middle Schools. Journal of Policy Analysis and Management, 39(3), 772–800. https://doi.org/https://doi.org/10.1002/pam.22202

Meier, K. J., & O’Toole, L. (2009). The Proverbs of New Public Management: Lessons From an Evidence-Based Research Agenda. The American Review of Public Administration, 39(1), 4–22. https://doi.org/10.1177/0275074008326312

Mogstad, M., & Torsvik, G. (2021). Family Background, Neighborhoods and Intergenerational Mobility (Working {{Paper}} No. 28874). National Bureau of Economic Research. https://doi.org/10.3386/w28874

Morris, D. (2020). Too early to declare a general law of social mobility and heritability for education. Proceedings of the National Academy of Sciences. https://doi.org/10.1073/pnas.2011334117

Nicholson-Crotty, S., Grissom, J. A., Nicholson-Crotty, J., & Redding, C. (2016). Disentangling the Causal Mechanisms of Representative Bureaucracy: Evidence From Assignment of Students to Gifted Programs. Journal of Public Administration Research and Theory, 26(4), 745–757. https://doi.org/10.1093/jopart/muw024

Olsen, A. L., Kyhse-Andersen, J. H., & Moynihan, D. (n.d.). The Unequal Distribution of Opportunity: A National Audit Study of Bureaucratic Discrimination in Primary School Access. American Journal of Political Science, n/a(n/a). https://doi.org/10.1111/ajps.12584

Parks, R. B., Baker, P. C., Kiser, L., Oakerson, R., Ostrom, E., Ostrom, V., … Wilson, R. (1981). Consumers as Coproducers of Public Services: Some Economic and Institutional Considerations. Policy Studies Journal, 9(7), 1001–1011. https://doi.org/10.1111/j.1541-0072.1981.tb01208.x

Quintana, D. S. (2015). From pre-registration to publication: A non-technical primer for conducting a meta-analysis to synthesize correlational data. Frontiers in Psychology, 6.

Rosholm, M., Nielsen, S. A., Hvidman, C., Gumede, K., & Munkedal, S. (2020). Effektevaluering af tre intensive læringsforløb. TrygFondens Centre for Child Research.

Rosholm, M., Paul, A., Bleses, D., Højen, A., Dale, P. S., Jensen, P., … Andersen, S. C. (2021). Are Impacts of Early Interventions in the Scandinavian Welfare State Consistent with a Heckman Curve? A Meta-Analysis. Journal of Economic Surveys, 35(1), 106–140. https://doi.org/10.1111/joes.12400

Sacerdote, B. (2001). Peer Effects with Random Assignment: Results for Dartmouth Roommates. The Quarterly Journal of Economics, 116(2), 681–704. https://doi.org/10.1162/00335530151144131

Sacerdote, B. (2014). Experimental and Quasi-Experimental Analysis of Peer Effects: Two Steps Forward? Annual Review of Economics, 6(1), 253–272. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-071813-104217

Siddaway, A. P., Wood, A. M., & Hedges, L. V. (2019). How to Do a Systematic Review: A Best Practice Guide for Conducting and Reporting Narrative Reviews, Meta-Analyses, and Meta-Syntheses. Annual Review of Psychology, 70(1), 747–770.

Taylor, E. S., & Tyler, J. H. (2012). The Effect of Evaluation on Teacher Performance. American Economic Review, 102(7), 3628–3651. https://doi.org/10.1257/aer.102.7.3628

Udesen, C. H., Skaarup, C., Petersen, M. N. S., & Ersbøll, A. K. (2020). Social ulighed i sundhed er stadig et stort problem i Danmark. Odense. Retrieved from https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/social-ulighed-i-sundhed-er-stadig-et-stort-problem-i-danmark

VIVE. (2020). Folkeskolereformen slår langsomt igennem. VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Winter, S. (1990). Integrating implementation research. Greenwood Press.

Winter, S. C., Mikkelsen, M. F., Skov, P. R., & Andersen, S. C. (2020). Effects of Leader Communication on Implementation Decisions [Paper Presented at the {{Public Administration Review Symposium Conference}}: {{Decision}}-{{Making}} in {{Public Organizations}}. {{The Continued Relevance}} of ``{{Administrative Behavior}}''].

Yeager, D. S., Hanselman, P., Walton, G. M., Murray, J. S., Crosnoe, R., Muller, C., … Dweck, C. S. (2019). A national experiment reveals where a growth mindset improves achievement. Nature, 573(7774), 364–369. https://doi.org/10.1038/s41586-019-1466-y

York, B. N., Loeb, S., & Doss, C. (2018). One Step at a Time: The Effects of an Early Literacy Text Messaging Program for Parents of Preschoolers. Journal of Human Resources, 0517–8756R. https://doi.org/10.3368/jhr.54.3.0517-8756R